Hvad er Network Marketing?

af Mikael Hoffmann, Coach

Hemmeligheden er ens for alle typer produkter og serviceydelser - her vil jeg præsentere et eksempel fra mit eget liv. Det kan naturligvis bruges i andre sammenhænge også.

En kvinde ville gerne høre, hvordan hun skulle skabe sin forretning. Hun spurgte mig, om jeg mente at det var en god idé, at sende en lang og detaljeret mail ud til sine bedste venner, så de kunne tegne sig op...

Mit svar var et spørgsmål til hende: "Hvad gjorde du selv, da du var selvstændig praktiserende alternativ behandler, og du gav råd til klienterne?".

Hun svarede, at hun blot talte med folk, og svarede på deres spørgsmål, og i øvrigt anbefalede yderligere rådgivning i helsekostforretningen i samme bygning (hvis spørgsmålene drejede sig om kosttilskud og/eller naturpræparater).

Klienterne nævnte af og til, at "det du sagde, kunne de også anbefale i Helsekostbutikken".

Hun følte at hun blot anbefalede på opfordring. Ikke at hun solgte noget, men bare gav et godt råd til nogen, som gerne ville lytte til hende. Ansvaret var klientens i forhold til beslutningen om at købe præparatet.


Ænd'r ingenting!

Her kommer nøglen til succes i denne branche: Gør, hvad du hele tiden har gjort med stor succes, og gør endnu mere af det!

- Du skal ikke tage en ny kasket på.

- Du skal ikke sige noget anderledes, end du altid har gjort.

- Du skal ikke gøre noget anderledes, end du altid har gjort.

- Du skal ikke være nogen anden, end du altid har været.

- Hvis du har været vant til at anbefale nogle gode helsekostprodukter eller telefonservices eller tøj, så bliv ved med det – på nøjagtig samme måde som du hele tiden har gjort.

Den eneste forskel er blot firmanavnet, hvor produkterne kommer fra.

Forestil dig hvad dine venner vil tænke, hvis du pludselig sagde eller gjorde noget helt andet end du plejer. Eller var klædt på en anden måde end du plejede. Eller du pludselig faldbyder noget helt fantastiske produkter, hvilket du aldrig nogensinde har gjort før. Mon de ville falde på halen over at du pludselig har "set lyset"?

Tænk på hvordan du selv startede i denne forretning. Var det fordi der var en, der gerne ville overtale dig til at gøre noget andet end I før havde gjort sammen? Nej vel. Giv tid. Stil spørgsmål. Lær at stille endnu bedre spørgsmål.

Vær tålmodig. Vær dig selv. Og lær håndværket at tale med folk. Det er om noget nøglen til succes.

Erfaringer og historier

Vores personlige erfaringer og historier omkring vores produkter eller serviceydelser er utroligt vigtige.

Når de selv får en historie, så skriv den ned (du kan for eksempel selv skrive deres historie ned efter deres diktat), og gem historien sammen med deres navn, by og titel/arbejde. Tag om muligt også et foto af dem.

Opfordr folk til at fortælle deres egen historie ved enhver passende anledning.

Spørgsmål

Giv folk hvad de gerne vil have – og du vil automatisk få, hvad du selv gerne vil have.

Måden at finde ud af, hvad folk gerne vil have – er at stille spørgsmål. Spørg, spørg, spørg!

Jo mindre du selv taler, og jo mere du lader andre fortælle, jo bedre vil din forretning gå.

Ville det ikke være dejligt at folk KØBER et produkt direkte af producenten, fordi de selv gerne vil have det,
til forskel fra at du forsøger at SÆLGE noget til nogen, som ikke mener at de har brug for det……

Strategiske værdier

De strategiske værdier for at kunne skabe en sund forretning er SOLVE. At du er:

Måden at bygge forretning

Hvis du vil bruge omkring 10 timer om ugen på at bygge en sund forretning, så er en god måde de følgende tre skridt:

- Fokuser på dine styrker – og brug dem.

- Arbejd med dine svagheder – og find nogle mennesker at arbejde sammen med, hvis styrker er dine svagheder.

- Vid, hvad det er du gerne vil.

Hvis du er vedholdende i et år med at bruge 10 timer om ugen på din forretning, så vil du helt sikkert se resultaterne!


Mikael Hoffmann
Mikael Hoffmann
Psykoterapeut og coach
Telefon: 21 79 18 50
E-mail: coach@MikaelHoffmann.dk